
Kongernes Jelling
Gormsgade 23
DK-7300 Jelling
Tel: +45 7587 2350
Fax: +45 7587 2348
www.kongernesjelling.dk
|
Det er ikke mindre end et stykke verdensarv, man kan opleve i Jelling!
På det højeste punkt i landskabet vest for Vejle skabte vikingekongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-årene et enestående monument, der er helt unikt i nordisk sammenhæng. Ældst er resterne af en enorm skibsformet stensætning, herefter kom to store runesten og højene til, og sidst kirken.

|
|
|
Men hvad binder disse imponerende monumenter fra fortiden sammen? I besøgscentret Kongernes Jelling kan du bl.a. finde ud af, hvordan de vældige monumenter blev skabt for 1000 år siden, hvorfor de kaldes ”Danmarks dåbsattest”, hvordan kristendommen sejrede over vikingernes guder og ikke mindst, hvem der var de første vikingekonger i verdens ældste monarki.
Jelling er et af Danmarks vigtigste historiske udflugtsmål. I 1994 blev monumenterne optaget på UNESCOs liste over særligt bevaringsværdige historiske mindesmærker – Verdensarven – og kom dermed i selskab med bl.a. Stonehenge og Den kinesiske Mur.
|
|